Nyheder

Mød Besa Shapllo på årsmødet 

Søndag den 24. marts 2019 kl. 12.30 til 15.30 inviterer Aktiv Mission til årsmøde i Karlslunde Strandkirke.

Her kan du møde Besa Shapllo, leder af Mission Possible i Albanien, der kommer til Danmark med sit team. 

Mission Possible udbreder budskabet om Jesus Kristus gennem mirakelklubber, børneblad, aktivitetscenter og sommerlejre. Du kan glæde dig til at høre mere om det spændende og inspirerende arbejde med at opbygge børnenes karakter og give dem troen på en bedre fremtid i det fattige land.

Vi vil desuden byde dig velkommen til at deltage i gudstjenesten kl. 10.30 inden mødet. Efter gudstjenesten byder Aktiv Mission på gratis frokost til alle med de bedste hot dogs. Derefter går årsmødet i gang.

På mødet præsenterer Aktiv Mission det arbejde, som vi sammen har støttet i det forløbne år.

Vi håber på at se dig den 24. marts i Karlslunde Strandkirke, Karlslunde Mosevej 3, 2690 Karlslunde.

Tilmeld dig også vores nyhedsbrev på aktivmission@aktivmission.org, så du løbende kan følge med i vores arbejde og giv også gerne et like på Facebook.

 

Støt Aktiv Mission via SMS og MobilePay

Nu er det blevet muligt at støtte Aktiv Mission via sms. Brug koden i duen herunder til at betale 100 kr til Aktiv Mission, det er en let og sikker måde at overføre penge.

Du kan også støtte via MobilePay på 37861. Skriv gerne navn og CPR nr. ved overførslen, så du kan få fradrag hos SKAT.

      

 

Aktiv Mission på de sociale medier

Du har mulighed for at følge Aktiv Mission endnu mere på de sociale medier via vores YouTube kanal, hvor alle de seneste videoer bliver lagt op, samt på Facebook, hvor nyheder og øjebliksbilleder bliver lagt op.