Albanien - børnene og de fattige i centrum

 

Denne dreng med handicap fik i sommeren 2014 besøg af Mission Possibles frivillige, som besøgte fattige familier i Bathore. Her beder de for ham.

 

Baggrund om Albanien

Albanien er stadig et af de fattigste lande i Europa 12,4 procent af landets 2,8 mio. indbyggere lever under fattigdomsgrænsen. Især romafolket er ramt af fattigdom, arbejdsløshed og analfabetisme. Mange af dem bor i slumkvarteret Bathore i udkanten af hovedstaden Tirana, hvor Mission Possible arbejder. 

Omkring 59 procent af befolkningen er muslimer og 17 procent er kristne. Under kommunismen var der ikke plads til personlig frihed. Tro var der heller ikke plads til, og tusindvis af kirker og moskéer blev tvunget til at lukke. Efter kommunismens kollaps fik albanerne deres frihed tilbage, men det fattige folk havde brug for opmuntring og trøst. Mission Possible (Mulig Mission), begyndte derfor i 1993 at udgive Albaniens første og eneste kristne børneblad, Mirakelbladet. 

 

Mission Possibles arbejde består i:

  • at udarbejde og uddele månedsbladet Mrekullia (Mirakelbladet)
  • at oprette og støtte bibelklubber (Mirakelklubber) i Albanien og Kosovo
  • at afholde kurser for albanere og kosovo-albanere, der gerne vil involvere sig i børne- og ungdomsarbejde
  • at give fattige familier materiel og moralsk støtte
  • at lære analfabeter at læse og skrive

 

Aktiviteter, der alle får åndelig og økonomisk støtte fra Aktiv Mission:

  • Mirakelbladet, der er et blad for børn mellem 7 og 12 år
  • Månedsbladet Mrekullia er af så høj kvalitet, der bliver uddelt til skoler til brug i undervisningen
  • Mirakelklubberne, der lærer børn om Jesus på en spændende og anderledes måde
  • Mange af de børn, som plejede at deltage i Mirakelklubberne, er nu selv ledere i de kirker, de kommer i.
  • De største aktiviteter i Mirakelklubberne er sommerferiens bibelskoler samt julefesterne.
  • Kirkerne har brugt dette arbejde til at række ud til forældrene gennem børnene.
  • Medarbejderne deler også deres viden med andre, der har lyst til at involvere sig i børn og unge.
  • Materiel og moralsk støtte i det fattige Bathore område
  • Undervisning af analfabeter

 

Hvis du ønsker at læse mere om Mission Possible i Albanien kan du besøge deres hjemmeside her

Se med her hvor Besa Shapllo fortæller om Mission Possibles arbejde.