Polen – gospelmusik rører både hjerte og sjæl

Denne kvinde er blot en af de 6-8000 mennesker som tog imod Jesus, under Hope Festivalen i Polen hvor 35 gospelkor sang. Foto:www.billygraham.org

 

Baggrund om Polen

Polen har gennemgået en enorm udvikling siden Murens fald i 1989. Landet, der især var kendt for sin åndelige arv, omfavner nu i stigende grad materielle værdier.
Aktiv Mission har siden 1998 arbejdet for at styrke kristne værdier blandt polske unge, hvilket sker igennem Mission Gospel der har base i byen Krakow.

 

Musikken udfordrer de unge til at tænke over deres liv
Det polske ungdomsarbejde er meget nytænkende. Mission Gospel når de unge igennem gospelmusik – og musikken har nået flere tusinde unge. Musikken udfordrer de unge til at tænke over deres skæbne og ansvar. Når de synger den kristne musik i kor, står sangerne ansigt til ansigt med kristendommens værdier
og kan næsten ikke undgå at tage stilling til, hvilke værdier de vil basere deres egne liv på.

Én af deltagerne siger: ”Jeg plejede at betragte bibelvers som noget fra fortiden, noget andre har oplevet og siden skrevet ned. Men ved hjælp af gospelmusikken har jeg indset, at det, der står i bibelen også gælder i dag og også beskriver, hvad der foregår i mit liv.”

YWP har indtil nu inspireret til flere end 40 gospelkor i Polen.
Derudover arrangerer Mission Gospel små bibelstudiegrupper, der giver mulighed for at vokse i forholdet til Gud. Mision Gospel har arbejdet på at opbygge et netværk af gospelkor og mennesker, med interesse i gospelmusik. Flere end 3.000 mennesker deltog i gospel workshops i 2008, og mange flere overværede koncerterne. En enestående mulighed for at komme ud med det kristne budskab til rigtig mange mennesker.

Du kan på linket her se en video fra 7xGospel festival, som er en af de mange aktiviteter som Mission Gospel laver. 

Se med her hvor Lea Kjeldsen fortæller om gospelarbejdet i Polen i forbindelse med Aktiv Missions årsmøde 2015.