Gospel undervisning

Polen

Polen har gennemgået en enorm udvikling siden Murens fald i 1989. Landet, der især var kendt for sin åndelige arv, omfavner nu i stigende grad materielle værdier. Aktiv Mission har siden 1998 arbejdet for at styrke kristne værdier blandt polske unge, hvilket sker igennem Mission Gospel, som har base i byen Krakow.

Gospel for unge i Polen
Gospel underviser

Gospel udfordrer unge 

Det polske ungdomsarbejde er meget nytænkende. Mission Gospel når de unge igennem gospelmusik – og musikken har nået flere tusinde unge. Musikken udfordrer de unge til at tænke over deres skæbne og ansvar. Når de synger den kristne musik i kor, står sangerne ansigt til ansigt med kristendommens værdier og de kan næsten ikke undgå at tage stilling til, hvilke værdier de vil basere deres egne liv på.

Én af deltagerne siger: ”Jeg plejede at betragte bibelvers som noget fra fortiden, noget andre har oplevet og siden skrevet ned. Men ved hjælp af gospelmusikken har jeg indset, at det, der står i bibelen også gælder i dag og også beskriver, hvad der foregår i mit liv.”

Studiegrupper med fokus på Gud

Derudover arrangerer Mission Gospel små bibelstudiegrupper, der giver mulighed for at vokse i forholdet til Gud. Mission Gospel har arbejdet på at opbygge et netværk af gospelkor og mennesker med interesse i gospelmusik. Mange mennesker deltager i gospel workshops og endnu flere møder op til koncerterne. En enestående mulighed for at komme ud med det kristne budskab til rigtig mange mennesker.

 

Polen

Flag Polen

Donér